Æg beklædt med læder
Æg beklædt med læder
Mit eksamensprojekt i håndarbejde på seminariet var læderarbejde. Dette resulterede bl.a i dette æg, som blev beklædt med læderstykker.
Du kan se mere nedenfor omkring hvordan jeg greb processen an.
Den færdige opskrift kan jeg ikke give dig - Det er et spørgsmål om at prøve sig lidt frem.
Indeni er der et æg af keramik (ikke lille æg - men vel 15 cm. i højden, vil jeg tro)
Læderstrimlerne er blevet til ved, at jeg har farvet et stykke kernelæder med narvsværte. Men forinden farvningen dryppede jeg varm stearin på læderet. Der bliver ikke farvet der, hvor stearinen er dryppet på....derfor den lidt melerede overflade.
Efter farvning blev stearinen fjernet igen (kan brækkes af) og jeg skar så trekanter ud, som passede i længden til det jeg ville beklæde ægget med.
Jeg startede med at beklæde ægget ovenfra og herefter lagvis nedefter.
Nogle af trekanterne er farvet flere gange. Spidserne på nogle af trekanterne er flosset med en skarp skalpel og farvet med en lidt mørkere farve igen.
Det var en lang proces for at få det udtryk jeg ønskede - men til sidst blev jeg tilfreds.
Så meget af projektet har bestået i at prøve sig frem indtil det lykkedes ;o) Men sådan er håndarbejde jo - når man ikke er tilfreds er det en ommer og man trævler op, piller fra hinanden eller kasserer....
Læder kan godt være skulpturelt - det kan du se her.
Hilsen Pernille