• Home
  • Brocher af læder

Brocher af læder

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Brocher af læderBrocher af kernelæder

Brug dine læderrester til disse søde brocher. De kan laves i alverdens faconer og med forskellige dekorationer. Og så har du noget, som ikke mange har......

 Du skal bruge:

Rester af kernelæder (ikke skind)

Narvsværte til at farve læderet med

Pensel til at påføre narvsværte med

Hobbykniv til at skære læderet med

Perlelim til at kantbehandle kanterne med - eller voks som er egnet til kantbehandling

Hultang med forskellig hulstørrelse

Lim, som egner sig til at lime læder med

Brochenåle

Du gør sådan:

Udvælg dig motiv, form og mønster. Tegn det op på papir.

Overfør det til kernelæder og skær omrids ud.

Tegn evt. dekoration op ved at markere i læderet (ridse med ikke spids genstand) uden at tegne. Tegn evt. streger op med sort sprittusch. Farv de felter du vil farve med narvsværte.

Lav et stykke magen til, som udgør det for bagsiden.

Marker der hvor brochenålen skal sidde og klip 2 huller med en hultang (enderne af brochenålen kan stikkes igennem, så den flade side af brochenålen kommer til at sidde på indersiden og kun nål og lås stikker ud af læderet.

Farv også bagsiden med narvsværte

Lim de 2 stykker læder sammen med lim, som egner sig til at lime på læder med. Kontaktlim er godt.

Farv kanterne med narvsværte.

Smør perlelim på kanten og puds med et læderstykke. Man kan også købe voks og behandle kanterne med (lædereriet i århus bl.a). Det at kanten behandles gør, at den bliver helt blank og glat.

Du kan anvende broderier, hæklet ståltråd, perler og MANGE MANGE andre ting til at pynte dine brocher med. Stik hul i læderet der hvor noget skal fæstnes og sy det på, så trådene kommer til at ligge på bagsiden og imellem de 2 læderstykker.

Lad ikke fantasien begrænse dig - prøv det - og for det meste lykkes det.

God fornøjelse

Statistik

Se statistik for retvrang.dk. Klik her