• Home
  • Glatstrikket poncho

Glatstrikket poncho

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

gratis opskrift på ponchoOpskrift på poncho

En sød forårsmodel - den kan både bruges som overtøj i foråret - eller som vinterpåklædning indendørs.

Den er nem at strikke og består udelukkende af glatstrikning. Strikkes ovenfra og ned - se nedenstående opskrift på poncho hvordan.

 Du skal bruge:

Ca. 6 nøgler garn - jeg har til denne model brugt 5,5 nøgler "drops delight" - garnet har en løbelængde på 50 g/175 m. Garnet skifter farve/er meleret.

Men du kan også vælge at bruge andre garntyper - bare sørg for at garnet passer til ca. pind 4 (drops delight passer til pind 3, men jeg har strikket på tykkere pinde for at få arbejdet mere luftigt.

Du gør sådan:

Slå 100 masker op på rundpind nr. 4,5 

Sæt mærketråd eller anden afmærkning ved 50 og 100 masker (her skal der tages ud nedefter). Strik 9 omgange uden udtagning - glatstrikning.

Herefter tages ud på hver anden omgang således: Strik til 1 maske før afmærkningerne, slå om, strik 2 ret, slå om. Omslagene strikkes drejet ret på næste omgang.

Bemærk det er kun på hver anden omgang der slås om....

Denne udtagning giver spidsen foran og bagpå.

Strik til ponchoen har den ønskede længde - og alt efter længde, varierer garnforbruget selvfølgelig......men standardlængde vil der bruges ca. 6 nøgler garn med ovennævnte løbelængde.

Kan pyntes med hæklede blomster eller lign.

Denne er uden pynt, da jeg synes farveskiftet pynter i sig selv.

God fornøjelse.

Pernille

Statistik

Se statistik for retvrang.dk. Klik her