Muslinger i billedramme
Muslinger i billedramme
Et gammelt og grimt maleri er forvandlet til en lidt anderledes udsmykning. Jeg tænker, at det vil gøre sig rigtig godt på væggen i sommerhuset ;o). Strandskaller og gammel billedramme i alternativ anvendelse ;o). Se her hvordan jeg har gjort.
Du skal bruge:
Et gammelt maleri eller anden ramme. Strandskaller. Limpistol
Du gør sådan:
Mal lærred i lys grundfarve (jeg har brugt en rest vægmaling fra byggemarkedet). Mal rammen i en kontrastfarve (ligeledes en rest panelmaling jeg her har brugt).
Lad det tørre til dagen efter.
Lim muslingeskaller og andet strandfund på lærredet med limpistol. Placer efter smag og behag.
Lærred og ramme er nu klar til montering på væggen.
God fornøjelse
Pernille Thorsen