Nissehue med hårspænde
Lille sjov nissehue med hårspænde. Sød og diskret. Nissehuen er ca 7 cm høj. Du kan lave den selv og her kommer opskriften:
Du skal bruge:
Garnrester i rød og hvid, hæklenål nr. 3, en hårspænde/klips, som kan syes på i bunden af spændet, sytråd
Du gør sådan: (huen)
(Tallet i parantes efter hver omgang fortæller, hvor mange masker du skal have på omgangen, når omgangen er hæklet)
Fastmaske = fm, Luftmaske = lm, Kædemaske = km, Omgange = omg.
1. omg: 42 lm med hvidt garn. Samles til en ring med en km (42)
2-4 omg: 42 fm med hvidt garn. Skift herefter til rødt garn. Resten af huen hækles med rødt garn (42)
5-6 omg: 42 fm (42)
7. omg: *4 fm, hækl de næste 2 fm sammen*. *til* gentages omg ud (35)
8-9 omg: 35 fm (35)
10 omg: *3 fm, hækl de næste 2 fm sammen*. *til* gentages omg ud (28)
11-12 omg: 28 fm (28)
13. omg: *2 fm, hækl de næste 2 fm sammen*. *til* gentages omg ud (21)
14-15 omg; 21 fm (21)
16 omg: *1 fm, hækl de næste 2 fm sammen*. *til* gentages omg ud (14)
17-18 omg: 14 fm (14)
19. omg: *2 fm hækles sammen*. *til* gentages omg ud (7)
20-21 omg: 7 fm.
Bryd garnet og hæft ender.
Bund:
1 omg; Lav en magisk ring og hækl 6 fm i ringen
2.omg: Hækl 2 fm i hver m (12)
3.omg: 1 fm, 2 fm i samme m - omgangen ud (18)
4.omg: 2 fm, 2 fm i samme m - omgangen ud (24)
5.omg: 3 fm, 2 fm i samme m - omgangen ud (30)
6.omg: 4 fm, 2 fm i samme m - omgangen ud (36)
7.omg: 5 fm, 2 fm i samme m - omgangen ud (42)
Bryd garnet og sy hårspænden på i midten af bunden. Sy på med sytråd. Bemærk at hårspændet skal sidde godt fast, så den ikke kan glide rundt. Min foretrukne hårspænde er den, som skal åbnes ved, at den bliver vippet op/klikker op, når man trykker midt på spændet. Men det er smag og behag. Du skal vælge et hårspænde, som holder godt på håret, så nissehuen bliver siddende.
Sy en lille kvast/pompon eller lignende fast på toppen. Sy bunden fast på huen.
VOILA - så har du din egen lille nissehue. God fornøjelse og glædelig jul.
Kærlig hilsen Pernille