Hjerte filtet
Filtet hjerte
Hjerter er ikke kun til jul - og hjerter kan laves i mange farver. Her kommer en opskrift på et sødt lille filtet hjerte, som kun kræver en garnrest (uldgarn). Det kan hænges på snor, bindes på en sød gave, lægges i dekorationer med lys eller hvad du nu lige finder på.... En personlig hilsen må gerne indeholde et lille hjerte.
Du skal bruge: 100 % uldgarn som passer ca til pind 3-4 - der skal ikke bruges ret meget, så du kan bare finde en rest i den farve der passer. Men det skal filtes i vaskemaskinen, så det er vigtigt, at det er 100% uldgarn.
Pudefyld eller pladevat
Du gør sådan:Slå 4 masker op på pind 5,5. Strik 1 pind vrang, 1 pind ret, 1 pind vrang
Næste pind: 1 ret, tag 1 maske ud - dette gentages 3 gange. Der er nu 7 masker.
1 pind vrang, 1 pind ret, 1 pind vrang
Næste pind: 1 ret, tag 1 maske ud - gentages 6 gange. Der er nu 13 masker
1 pind vrang, 1 pind ret, 1 pind vrang
Næste pind: 1 ret, tag 1 maske ud - gentages 12 gange. Der er nu 25 masker
1 pind vrang, 1 pind ret, 1 pind vrang, 1 pind ret, 1 pind vrang
På de næste 2 pinde gør du sådan: 12 ret, tag 1 maske ud, sæt 13 masker på en maskeholder. Du har nu 13 masker at strikke med. Vend og slå 3 masker op. Strik vrang til enden af pinden. Du har nu 16 masker på pinden.
**** 1 ret, 2 ret sammen - gentages 5 gange, 1 ret. Du har nu 11 masker på pinden.
1 pind vrang, 1 pind ret, 1 pind vrang
Næste pind: 2 ret sammen, gentages 5 gange, 1 ret. Du har nu 6 masker på pinden. Bryd tråden og træk tråden gennem alle masker - stram tråden.
Fra retsiden: saml 3 masker op i de 3 masker der blev slået ekstra op samt brug de 13 masker fra maskeholderen. Du har nu 16 masker på pinden. Gentag fra ****.
Sy hjertet sammen fra bunden ved at folde siderne ind til midten. Lad en åbning være, så der kan fyldes fyld i. Stop ud med pladevat eller pudefyld. Put ikke for meget fyld i - for så filter hjertet ikke nok. Sy den sidste åbning sammen. Filtes i vaskemaskinen ved 40 grader sammen med håndklæde eller cowboybukser.
Hjertet kan hænges på snor, bindes på en sød gave.........eller hvad du nu synes. Og hjerter er ikke kun til jul ;o)
God arbejdslyst.
Pernille