• Home
  • Tørklæde af garnrester

Tørklæde maskinsyet af garnrester

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Tørklæde garnrester gratis opskrift forsvindingsplastTørklæde af garn - maskinsyet

Dette tørklæde er lavet af garn og herefter maskinsyet. Det kan lyde underligt, men nedenfor får du fremgangsmåde og opskrift.

Tørklæderne er unikke og kan få mange forskellige tekstile udtryk - alt efter garntype og farvevalg.

Se fremgangsmåde og opskrift nedenfor

 Du skal bruge:

Forsvindingsplast, garnrester, sytråd, symaskine

Du gør sådan:

Klip 2 stykker forsvindingsplast (nogen kalder det også forsvindings-vlies) som er lidt større end det mål, du vil have dit tørklæde i.

Læg garn ud, i tørklædets størrelse - start med den bundfarve, du vil have. Herefter lægger du garn i det mønster og på de steder du vil have mønster/andre farver. Alt garnet skal lægges ovenpå det ene stykke forsvindingsplast.

Når du har lagt garnet op, som du vil have dit tørklæde, lægger du det andet stykke forsvindingsplast over garnet. Brug knappenåle til at holde det hele sammen - både i siderne og midt på.

Herefter syr du med maskine hen over hele arbejdet - ovenpå forsvindingsplasten. Du skal sy på kryds og tværs af garn - sådan lidt tilfældig syning.

Når du har syet så meget, at det er sammenhængende og dækker arbejdet (det behøver ikke være alt for tæt syet, men skal kunne holde garnet på plads i store træk), så hæfter du tråden og klipper af.

Forsvindingsplast "forsvinder" når det kommer under vand - og du skal nu skylle arbejdet under vand. Plasten forsvinder - og tilbage har du dit fine tørklæde. Tørklædet hænges til tørre og er herefter færdigt.

God fornøjelse.

Pernille

Statistik

Se statistik for retvrang.dk. Klik her