Hagesmæk - hæklet
Hæklet hagesmæk
Så skal jeg på barselsvisit - og det er altid en fornøjelse. Og lidt hjemmelavet skal der da med, til sådan en begivenhed.
Her får du ideen til en sød lille hagesmæk, som er enkel at fremstille. Hent opskriften her gratis.
Du skal bruge:
2 nøgler bomuldsgarn i forskellig farve (man bruger ikke 2 hele nøgler til en hagesmæk, så måske der kan laves mere end en).
Hæklenål nr. 3
Du gør sådan:
Slå 50 luftmasker (lm) op og hækl med fastmasker (fm) lige op til arbejdet måler 20 cm. Lav striber efter smag - de kan varieres i størrelse.
Nu hækler du siderne op - stadig med fastmasker over 15 fm. i hver side. Hækl ca 6 cm. op. Bryd garnet og hæft.
Hækl en runde fastmasker hele vejen rundt om hagesmækken. I hjørnerne skal der være 3 fm i samme maske, så kanten kan nå rundt uden at trække sig. I hjørnerne ved halsen tages 1 fm ind så kanten stadig bliver pæn. Hækl herefter tungekant i næste omgang. Tungekanten har jeg her hæklet således: 3 lm, 1 fm i første lm, 1 fm i arbejdet til at fæstne "tungen" - dette fortsættes omgangen rundt.
Hæft ender og hækl bindebånd med dobbelt garn - ca 50 lm. Bind knude for enden af bindebåndet og klip snoren af.
God fornøjelse
Pernille