• Home
  • Hæklet hat med skygge

Hæklet hat med skygge

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

 hæklet hat med skygge gratis opskriftHæklet hat med skygge

En sød grundmodel, som kan laves til alle årstider - dette afhænger blot af garntypen du vælger. Den kan sættes på mange måder - vip op, ned, til siden eller hvad humøret nu lige er til. Tak til Sandra for at agere model ;o)

Du skal bruge:

2 nøgler garn af ca 50 gram

Hæklenål der passer til garntypen - se på banderolen

Evt. lidt restgarn til blomst.

Du gør sådan:

1. omg. 4 luftmasker (lm) - dan ring med en kædemaske (km)

2. omg. Hækl 6 fastmasker (fm) i ringen

3. omg. 1 fm, 2 fm i samme m - fortsæt omgangen ud

4. omg. 2 fm, 2 fm i samme m - fortsæt sådan omgangen ud

5. omg. 3 fm, 2 fm i samme m - fortsæt sådan omgangen ud

6. omg. 4 fm, 2 fm i samme m - fortsæt sådan omgangen ud

Fortsæt med at tage ud som ovenfor og forøg antallet af fm mellem hver udtagning til 5,6,7 osv

Det danner en 6-kant som skal fortsættes til en diameter på:

15 cm - størrelse smalle

16 cm - størrelse medium

17 cm - størrelse large

Herefter hækles lige op uden udtagninger til arbejdet måler 20 cm fra toppen.

Skygge: På omgangen hækles 5 fm og 2 fm i samme m..........fortsæt således omgangen rundt.

Hækl. 2-3 omgange uden udtagning

På næste omgang hækles 8 fm, 2 fm i samme m ----------- fortsæt således omgangen rundt.

Hækl. 2-3 omgange uden udtagning.

Bryd garnet og træk tråden igennem. Hæft ender.

Pynt evt. med en hæklet blomst, filtkugler, perler...........eller hvad der nu lige falder dig ind.

God fornøjelse

Pernille

 

 

Statistik

Se statistik for retvrang.dk. Klik her