Halskæde
Lang halskæde med lædersnøre og perler
Lav nemt og enkelt dine egne smykker og bliv din egen smykkedesigner. Du får ideen her. Brug hvad du har i gemmerne og lad fantasien spille med.
Der er brugt:
Tynd lædersnøre
Perler
Metalring
Du gør sådan:
Lav små lædersnører i forskellige længder. Sæt perler på enderne og bind en knude, så perlen ikke falder af.
Sæt den fast på ringen. Sæt den mængde snører med perler på ringen, som du ønsker og i den længde du ønsker.
Modsat perlerne sættes en lang lædersnøre fast. Bemærk, at lædersnøren er dobbelt - se billedet. Lav den længde du ønsker. Halskæden går som både kort og lang model - men har du ikke lås i, så skal den trods alt kunne komme over hovedet. Bind knude i "nakken" på snøren.
God fornøjelse