Små snemænd af garnrester

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Snemand strik gratis opskriftHej derude - se lige os!! (Beklager dog billedkvaliteten, men det kan ikke ændres, da snemændene ikke bor i mit hus længere)

Små snemænd som du selv kan lave. Her får du gratis ideen og fremgangsmåden. Rigtig glædelig jul. Disse snemænd blev til, da jeg fandt en gren, som formentlig var faldet af efter en gevaldig storm........Den måtte da kunne bruges til noget. Her er resultatet.

Børn og voksne i forening, kan sagtens lave disse søde snemænd. Se mere nedenfor.

 Til de små snemænd skal du bruge:

Garnrester, halvtyk gren fra et træ, strikkepinde, filt til hænder, bonzai-tråd til arme, limpistol.

Hvis du ikke selv vil strikke hue og halstørklæde, så kan du bruge færdigkøbt tubestrik.

Små snemænd - Du gør sådan:

Sav grenen i stykker - tykkelser på ca 4-5 cm. Fil bunden flad - og ligeledes flad der hvor hoved og krop skal sættes sammen.

Lim kropsdele (hoved og mave) sammen med limpistol. Lim et stykke bonzai-tråd på bagsiden - der hvor hoved og krop mødes.

Strik huer og halstørklæder til snemændene. Maskeantal skal svare til hovedes omkreds. Halstørklæde kan variere i maskeantal og længde, alt efter hvor bredt du synes det skal være. Huernes udseende kan varieres meget - jeg har prøvet at lave lidt forskellige udtryk og du må lade dig inspirere ;o)

Huerne pyntes med kvaster.

Hænderne laves af 2 runde stykker filt, som limes på for enden af armene.

Lad armene være lidt bølge/buede - det giver liv til smemanden.

Øjne, næse og mund er tegnet på med tusch.

Bind halstørklæde på og sæt huen på. (De er ikke limet og kan tages af)

God fornøjelse og glædelig jul.

Pernille

Statistik

Se statistik for retvrang.dk. Klik her