• Home
  • Smiley grydelapper

Smiley grydelapper

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Grydelapper hækle gratis opskrift smileySmiley grydelapper

Indrømmet - de skulle have været GULE - men det blev de så ikke lige i denne omgang. Måske det var noget for dig, at kaste dig over. Disse smiley-grydelapper er hæklet og rimeligt enkle at lave. Hvis du er interesseret i opskriften, så kan du se mere nedenfor. Jeg har lagt gratis opskrift på hjemmesiden.

Du skal bruge:

Hæklenål nr. 3

2-3 nøgler bomuldsgarn (alt efter hvor store de skal være) samt en rest sort bomuldsgarn til øjne.

Du gør sådan:

Hækl 2 luftmasker (lm)

Hækl 7 fastmasker (fm) i første luftmaske.

1 omg: hækl 2 fm i hver maske (m) = 14

2 omg: hækl 1 fm, 2 fm i samme m omgangen ud = 21

3 omg: hækl 2 fm, 2 fm i samme m omgangen ud = 28

Fortsæt med at tage ud på denne måde hvor der forøges med 1 fm mellem hver udtagning. Det vil sige: på næste omgang hækles 3 fm, 2 fm i samme m omgangen ud osv. osv.

Fortsæt med at tage ud til grydelappen har en diameter på ca 20 cm eller ønsket størrelse.

Grydelapperne er hæklet dobbelt - så du skal bruge 2 runde ansigter for at have en grydelap. Disse 2 stykker hækles sammen med fastmasker til sidst.

DET ER VIGTIGT: at udtagningerne ikke ligger lige over hinanden på omgangen. Så du skal forskyde udtagningerne lidt. Hvis du ikke gør det, så bliver grydelapperne 7-kantede.

Øjnene: er hæklet på samme måde som selve grydelappen. Øjnene hækles til de har den ønskede størrelse (jeg sluttede ved den udtagning der hedder 3 fm, 2 fm i samme m). Øjnene syes på inden sammenhækling af de 2 stykker.

Sammenhækling: sammenhækling er med fm rundt i kangen. Øjet til at hænge grydelapperne i er ikke hæklet i midten af ansigtet men lidt forskudt. Sammenhækling foregår over 2 omgang og på første omgang laves 10 lm der hvor "øjet" skal være. På næste omgang hækles fastmasker rundt i kanten og i "øjet" hækles fastmasker omkring luftmaskerne.

Munden: er broderet med kædesting inden sammenhækling.

Du kan vælge at lave øjne og mund på begge sider af grydelappen eller bare på den ene side. Rigtig god fornøjelse med arbejdet.

Hilsen Pernille

Statistik

Se statistik for retvrang.dk. Klik her