Benvarmere
Strikkede benvarmere til en kold tid
Så er det nu der er brug for benvarmere. Benvarmere til en kold tid er et "must have" og her får du en nem opskrift på et par smarte strikkede benvarmere. Hent opskriften gratis her.
Garnforbrug: 3 nøgler strømpegarn (her er brugt strømpegarn, som skifter farve og mønster, men du kan vælge ensfarvede, farveskiftende, stribede osv.) Vælger du at lave benvarmerne stribede, skal du bruge 2 nøgler grundfarve og 1 nøgle stribefarve.
Pinde: Strømpepinde nr. 3-3,5
Benvarmernes længde: ca 57 cm
Størrelse: onesize, voksen.
Der strikkes ovenfra og ned
Du gør sådan:
Slå 96 masker op på pinde nr. 3-3,5. Fordel maskerne på 4 strømpepinde.
Strik 10 cm. rib - 2 ret, 2 vrang
Skift herefter til glatstrik og tag samtidig 12 masker ind jævnt fordelt på omgangen - der er nu 84 masker fordelt på 4 strømpepinde.
Strik 10 cm glatstrik fra ribbens afslutning (arbejdet måler nu 20 cm). Tag herefter 6 masker ind på omgangen jævnt fordelt. Der er nu 78 masker tilbage.
Strik fra denne indtagning 10 cm glatstrik. Tag herefter 6 masker ind på omgangen jævnt fordelt.
Fortsæt på denne måde med indtagninger ialt 3 gange, således at der er 60 masker tibage.
Strik til ønsket længde på benvarmerne og afslut med 4 cm. rib - 1 ret, 1 vrang. Luk af - ikke for stramt.
Brug benvarmerne - f.eks i et par lange støvler - og lad kanten af benvarmerne foldes ned over støvlerne som "pynt" - eller brug dem på en kold dag udenpå bukserne.
God fornøjelse.
Pernille