Strikkede sokker med "ål" i skaftet
Strikkede sokker med "ål" i skaftet
Trænger du til lidt variation i dit sokke-repetoire, så er her et godt bud. Sokkerne sidder godt og har et sjovt skaft med "ål".
Du kan se mere nedenfor, hvor jeg har beskrevet hvordan. God fornøjelse
Du skal bruge:
Til et par sokker skal du bruge 2 nøgler strømpegarn - og strømpepinde. Jeg har strikket disse sokker på pind 3.
Dine strikkede sokker - Du gør sådan:
Opskrifter på sokker findes mange steder på nettet - du kan fx finde opskrifter på www.garnstudio.com.
Disse sokker er strikket med ål i skaftet samt kilehæl.
For at opnå effekten med "ål" skal du gøre således:
Maskeantal skal være deleligt med 6. Jeg har i dette tilfælde (damemodel str. 39) brugt 60 masker fordelt med 15 masker på hver strømpepind.
Strik først ca. 2 cm. rib 1 ret, 1 vrang.
Flg. 12 omgange skal herefter gentages til skaftet har den ønskede længde:
- 3 pinde glat (ret)
- 3 pinde 3 ret, 3 vrang
- 3 pinde vrang
- 3 pinde 3 vrang, 3 ret.
Strik herefter hæl som du plejer.
Foden er strikket i glatstrik, men kan også varieres således, at mønsteret fra skaftet fortsætter på oversiden af foden (undersiden i glatstrik). Strik herefter tå i glatstrik.