• Home
  • Strikket sjal med hæklet kant

Sjal med sjov hæklet kant.

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

mini-SjalSjal med sjov hæklet kant

Et lidt anderledes sjal med en sjov hæklet kant. Du kan holde varmen, sjalet kan også bruges som tørklæde, og så har sjalet sit helt eget udtryk med den lidt vilde kant, som er hæklet på.

Strikkepinde nr. 3

Hæklenål nr. 3

Garnforbrug: ca. 750 meter i løbelængde. Garn svarende til pinde 3 - 3,5.

Kant - garn: Jeg har brugt 1 nøgle strømpegarn, som skifter farve automatisk. Men kantfarve og garntype er smag og behag.

Du gør sådan:

slå 6 masker op på pind 3. Hele sjalet strikkes i retstrikning. Tag 1 maske ud i den ene side på hver anden pind indtil du har ca. 110 masker på pinden.......eller til du når den ønskede længde på dit sjal (bemærk udtagninger er til halvdelen af sjalet er strikket). Tag herefter 1 maske ind i samme side på hver anden pind indtil du har 6 masker tilbage. Luk af og hæft ender.

Kanten:

Hækl 1 omgang fastmasker hele vejen rundt i kanten af sjalet. Herefter hækles 14 lm, 12 stangmasker i den 3. maske fra nålen og luk med en kædemaske (det danner den runde dut for enden). Hækl. herefter kædemasker tilbage af stilken/luftmaskerne. Fortsæt med fastmasker imellem hver stilk og lav en dut for enden af hver stilk. Gentages omgangen ud.

Du kan evt. fugte og presse (ikke for varmt - pas på) hver dut med et strygejern........læg evt. bomuldsstof imellem. Hvor varmt strygejernet skal være afhænger af garntypen. Prøv dig lidt frem.

God fornøjelse

Pernille

Statistik

Se statistik for retvrang.dk. Klik her